Tegning af diverse figurer

Information til biblioteker

Hvorfor deltage i Smart Parat Svar? 
Smart Parat Svar er en landsdækkende læsequiz for børn i 6. klasse. Quizzen er et samarbejde mellem Slots- og Kulturstyrelsen og landets børnebiblioteker, og formålet er at sætte fokus på læsning og læselyst. Smart Parat Svar kan være med til at stimulere det gode samarbejde mellem biblioteker og skoler, og er oplagt i biblioteksregi i forhold til arbejdet med åben skole. Quizzen er en holdkonkurrence med fem deltagere fra hver klasse, der kan supplere hinanden og samarbejde om at finde de rigtige svar.

Jeres rolle (Lokal runde)
I vil, som det lokale bibliotek, være vært og tovholder for den lokale runde onsdag den 4. december 2019, hvor jeres kommunes 6. klasser dyster om at komme i den regionale runde. 

Som værter skal I invitere de 5. klasser, som bliver til 6. klasser efter sommerferien i jeres kommune, og I har modtaget en invitation, som I kan rette til, sætte jeres personlige kontaktoplysninger på, og sende ud til skolerne.

Skolernes tilmeldingsfrist er den 27. september 2019 og de skal tilmelde sig hos jeres kontaktperson. Efter skolernes tilmeldingsfrist melder I antallet af klasser ind via mailen: Smartparatsvar@aalborg.dk

På selve dagen skal I stille med personale, der kan varetage rollerne som quizmaster, tidtager, pointtæller og kategoristyrer. I kan evt. dele opgaverne med lokale lærere, skolebibliotekarer eller kolleger på biblioteket. Én person kan også varetage flere opgaver på samme tid.

Kahoots

I kan nu finde kahoots på hjemmesiden, så I kan dyste mod hinanden og øve jer.

Quizmasterworkshop

I vil blive inviteret til en quizmasterworkshop, som afholdes mandag den 11. november i Vejle. Her gennemgår vi sammen forløbet og deler ud af vores gode erfaringer. I hører mere om den senere.

Quizkasse i november

I får leveret en quizkasse midt i november. Kassen indeholder foruden spørgsmålene til quizzen en drejebog for afvikling og spilleregler. Kassen koster 900 kr. pr. stk., hvilket svarer til deltagergebyret.

Plakater og andet PR materiale

På denne side ligger nu plakater og bogmærker til print og tryk. Her vil også komme til at ligge design til badgets og pressemateriale.

Regional Runde
Den regionale runde afholdes på værtsbiblioteker ni steder i landet onsdag den 15. januar 2020. Forløbet ligner i hovedtræk den lokale runde.

Landsfinale
I den landsdækkende finale onsdag den 5. februar 2020 mødes landets ni bedste hold i Odense. Finalen foregår i år som en livestream fra YouTube. Det gør det muligt for de klasser, der ikke gik hele vejen til finalen, fortsat at spille en rolle i finalen. I løbet af livestreamingen vil der sidde en community manager og styre slagets gang i kommentarsporet. Vi får nemlig brug for seernes hjælp til at hjælpe og udfordre finaleholdene.

Aalborg Bibliotekernes rolle
Aalborg Bibliotekerne er tovholder på Smart Parat Svar. Vi sørger for udvikling af spørgsmål, produktion af quizmaterialer og vejledning til alle biblioteker. Vi inviterer til og afholder quizmasterworkshop. Har I brug for yderligere oplysninger, er I selvfølgelig altid velkomne til at kontakte os på Smartparatsvar@aalborg.dk

Quizzen afvikles i tre etaper

  • Lokal runde den 4. december 2019 i alle tilmeldte kommuner. Vinderne herfra kvalificerer sig til den regionale runde.

  • Regionale finaler den 15. januar 2020. Vinderen herfra kvalificerer sig til den endelige finale.

  • Finale den 5. februar 2020 i Odense