Information til biblioteker

Hvad er Smart Parat Svar?
Smart Parat Svar er en landsdækkende læsequiz for børn i 6. klasse. Quizzen er et samarbejde mellem Slots- og Kulturstyrelsen, TV2 Regionerne og landets børnebiblioteker, og formålet er at sætte fokus på læsning og læselyst. Smart Parat Svar kan være med til at stimulere det gode samarbejde mellem biblioteker og skoler, og er oplagt i biblioteksregi i forhold til arbejdet med åben skole. Quizzen er en holdkonkurrence med fem deltagere fra hver klasse, der kan supplere hinanden og samarbejde om at finde de rigtige svar.

Jeres rolle (Lokal runde)
I er, som det lokale bibliotek, tovholder for den lokale runde, hvor kommunens 6. klasser dyster om at komme i den regionale runde. Som vært for Smart Parat Svar er det jeres opgave at invitere klasser i jeres nærområde til at deltage, samt at afvikle den lokale runde. I vil blive inviteret til en quizmasterworkshop i efteråret 2017, hvor vi sammen gennemgår forløbet og deler ud af vores gode erfaringer. 

Regional Runde
Den regionale runde afholdes otte steder i landet. Forløbet ligner i hovedtræk den lokale runde. Centralbibliotekerne samarbejder med TV2 Regionerne om de regionale finaler, og landsfinalen gennemføres ligeledes i et samarbejde mellem TV2 Regionerne og centralbibliotekerne.

Landsfinale
I den landsdækkende finale mødes landets otte bedste hold i Odense. Finalen produceres i samarbejde med TV2 Bornholm som et live tv-show. Yderligere information følger.

Gentoftes rolle
Gentofte Bibliotekerne er tovholder på Smart Parat Svar. Vi sørger for udvikling af spørgsmål, produktion af quizmaterialer og vejledning til alle biblioteker. Har I brug for yderligere oplysninger, er I selvfølgelig velkomne til at kontakte os.

Quizzen afvikles i tre etaper

  • Lokal runde den 7. december 2017 (en torsdag) i alle tilmeldte kommuner. Vinderne herfra kvalificerer sig til den regionale runde.
  • Regional runde den 10. januar 2018. Vinderen herfra kvalificerer sig til finalen.
  • Finale den 7. februar 2018 i Odense

 

Hvis I skal bruge billeder til presse o.a. kan de hentes her.