Tegning af diverse figurer

Om Smart Parat Svar

Smart Parat Svar afholdes ikke fremadrettet.

Smart Parat Svar – paratvidensquizzen for elever i 6. klasse – er blevet afholdt på landets biblioteker med forskellige samarbejdspartnere siden 2006.
I de 18 år, quizzen har eksisteret, er der sket store forandringer i børnenes verden, digitale tilstedeværelse og læsevaner. Derfor skal blandt andet centralbibliotekerne gentænke, hvordan børnenes læsekultur kan styrkes. Det betyder, at Smart Parat Svar-quizzen ikke bliver afholdt fremover.


Smart Parat Svar er en læse- og vidensquiz, der har eksisteret siden 2005. Quizzen foregår i tæt samarbejde med landets skoler og børnebiblioteker.

Quizzen er en holdkonkurrence med fem deltagere fra hver 6. klasse, der kan supplere hinanden og samarbejde om at finde de rigtige svar. Og resten af klassen bakker op om forberedelserne.

Quizzen består af tre runder. I første runde findes kommunens klogeste 6. klasse, som går videre til anden runde, hvor regionens klogeste 6. klasse kåres, og vinderne herfra går så videre til den store finale, hvor Danmarks klogeste 6. klasse kåres, og vinder 10.000 kroner - udover alle de andre bog- og spilpræmier. 

Quizzen tager udgangspunkt i et bredt udsnit af skøn- og faglitteratur. Der dystes i 24 forskellige kategorier i hver runde, og kategorierne kan fx være Fantasy, politik, tegneserier, musik, computerspil, mytologi og sport.

Smart Parat Svar er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen. I 2019 overtog Aalborg Bibliotekerne den nationale projektlederrolle fra Gentofte.